CSR nominering

Årets CSR pris

KolleKolle er nomineret til Furesø Kommunes CSR pris for særlige sociale ansvarlige virksomheder i 2016.

Seks Furesø-virksomheder var med i opløbet om CSR prisen, der blev uddelt på årets nytårskur for erhvervslivet. Prisen blev tildelt den virksomhed, der i 2016 har taget et særligt socialt ansvar for furesøborgere.

Der var i alt indstillet 26 virksomheder og kommunens Advisory Board har så udvalgt de seks nominerede, hvor KolleKolle var en af de udvalgte.

Motivationen fra Advisory Board for KolleKolles nominering var:

"KolleKolle Konferencecenter er nytænkende i deres strategi og ser potentialer i stedet for begrænsninger. Konferencecentret opleves som rummelig og tolerant, hvor der tages hensyn til medarbejdere og hinandens forskelligheder og har særligt gjort sig bemærket igennem et projektsamarbejde med High Five. Projektet har fokus på et helt særligt forebyggende initiativ for unge, der er i risikofasen for at komme på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig har de en partnerskabsaftale med Jobcenter Furesø om kommunes flygtninge med fokus på opkvalificering og praktik. De samarbejder også med en af kommunens skoler, hvor elever får mulighed for at lære om branchen.

Ved rekrutteringsprocessen har de fokus på at tænde drømme og håb i steder for begrænsninger. Det gælder særligt for unge kriminelle og flygtninge."

Vi er rigtig glade og stolte af denne anerkendelse. Alle vores medarbejdere er stærkt engageret i arbejdet og yder en uvurderlig hjælp i det daglige til at vi får succes med de mennesker, som vi tager imod og forsøger at hjælpe videre til et fast job hos enten os eller i en anden virksomhed.