Hyrd jer et stærkt team

Hyrd jer til et stærkt team

Vi har glæden af at tilbyde det helt unikke og effektive koncept Får728® til udvikling af dit team. Når I sammen hyrder en stor flok får bliver I klogere på samarbejde, kommunikation og samarbejde.

Konceptet er designet specielt til at optimere læring, og opgaverne på folden bliver sat sammen, så de møder netop jeres behov for læring. Gruppen bliver guidet gennem opgaver og løbende refleksion af en erfaren ledelseskonsulent, så kan I tage ny erfaring og læring med jer hjem til hverdagen på arbejdspladsen.

‘Jeg er bare så glad. Det er en fantastisk følelse af at have løst alle de svære opgaver i fællesskab’, udtaler en Novo Nordisk medarbejder efter at have været på folden med fårene i næsten to timer.

Udbytte:

  • Et fælles billede af hvad I gør, når I præsterer bedst
  • Styrket teamfølelse og engagement
  • Øget indbyrdes forståelse for hinanden
  • Opmærksomhed på dynamikken i gruppen og de forskellige roller
  • Inspiration til den videre udvikling af teamet.

Hvorfor arbejde med får? At reagere på forandring er en kendt udfordring for alle virksomheder, og det kan være svært at iscenesætte i et kursuslokale. Når vi hyrder får, træner vi i den grad evnen til at reagere på forandring.

Fårehyrdning kan bruges som en separat aktivitet eller integreres i dagens øvrige program og foregår i Landsbyen Pederstrup under 20 min. i bil fra KolleKolle. Vi hyrder får hele året. Der er mulighed for kaffe og kage.

Tid: 2 timer, en halv eller en hel dag. 

Deltagere: ca. 5-35

Priseksempel (15 personer): 2 timer 6000 kr., halv dag 12.000 kr., hel dag 16.000 kr.