Kom i god mødeform
KolleKolle er omkranset af den skønneste natur med både skov, sø og marker som nærmeste nabo. Her er der rig mulighed for at tilføje aktiviteter til jeres møde, med alt fra Teambuilding til walk-and-talk.
Indenfor byder vi velkommen til professionelle rammer, hvor mødeoplevelsen er sat i centrum både når det gælder forplejningen, indretningen og de tekniske hjælpemidler.
Vi er et hold at dedikerede og imødekommende medarbejdere, hvis primære fokus er at skabe tryghed og ro, så I kan koncentrere jer 110% om indholdet i jeres møde.





Hold dampen oppe
Der er et utal af muligheder for at tilsætte dit møde eller kursus ekstra energi. Den omkringliggende natur oplagt til aktiviteter og vores mange gode samarbejdspartnere har også posen fyldt med gode forslag som kan indgå i jeres program.
Vi tilbyder mange forskellige typer af aktiviteter - korte, lange, teambuilding, udvikling eller hvis det bare skal være hygge som afslutning af dagen møde.

Sæt scenen for en uforglemmelig fest
Den smukkeste kulisse er klar til at danne en helt speciel ramme om din uforglemmelige fest. Den skønne omkringliggende natur, mad og vine af høj kvalitet, hyggelige lokaler og ikke mindst dedikerede og imødekommende medarbejdere, står klar til at gøre netop din dag mindeværdig.
Så vær gæst ved din egen fest og når den holdes på KolleKolle skal du ikke bruge tid og kræfter alle de praktiske ting. Du skal blot nyde dagen sammen med dine gæster - vi klarer alt det andet.
For mere information klik her
Kbh Teambuilding
Få det bedste ud af dit team og skab den bedste dynamik i forhold til præcis jeres behov. Med KbhTeambuilding får du hjælp til at sammensætte den helt rigtige teamdag eller teamudvikling. Vi har massere idéer og tips til hvad man kan lave og hvad der passer godt sammen. Vi sørger for at hjælpe med koordinering, tidsplaner og alt det andet praktiske, så I får maksimeret jeres faglige udbytte og har overskud til det sjove.
For mere information klik her

Nyheder
-
KolleKolle fejrer 50 års jubilæum
Præcis den 2. september 1972 slog KolleKolle dørene op for første gang og kan derfor iår fejre 50 års jubilæum. Vi markere jubilæet i en hel uge, hvor vores gæster bliver lidt ekstra forkælet.
Læs mere…KolleKolle fejrer 50 års jubilæum
Præcis den 2. september 1972 slog KolleKolle dørene op for første gang og kan derfor iår fejre 50 års jubilæum. Vi markere jubilæet i en hel uge fra den 29. august - 2. september, hvor vores gæster bliver lidt ekstra forkælet.
Teamet hos KolleKolle har hele forsommeren haft travlt med at forberede en række aktiviteter, som skal være med til at markere jubilæet overfor de mødegæster, vi har i huset den uge.
Gæsterne kan se frem til at kunne læse KolleKolles 50-årige historie, fortalt på fem historie collager, der står udstillet i lobbyen. Men derudover sker der masser af andre spændende ting. Medarbejdere har tilsmagt og udviklet en særlig jubilæums-gin, som vores spisende gæster får tilbudt før deres middag om aftenen. Derudover får alle gæster vores egen jubilæums-chokolade og der er forberedt en helt speciel jubilæums-menu til denne uge.
Hver morgen i jubilæums-ugen byder vi også gæsterne velkomne med levende musik i lobbyen og sidst, men ikke mindst, så tilbyder vores gode samarbejdspartner KBHTeambuilding 1½ times gratis teambuilding for mødegæsterne i løbet af ugen.
Så alle sejl er sat til, og vi glæder os meget til at fejre 50-års jubilæet sammen med vores gæster.
-
Selskaber på KolleKolle sættes på pause
Manglen på kvalificeret arbejdskraft har desværre også ramt KolleKolle og vi er kommet til den erkendelse at vi ikke kan levere den service og det produkt i den kvalitet I som gæster, med rette, forventer af KolleKolle.
Læs mere…Selskaber på KolleKolle sættes på pause
Manglen på kvalificeret arbejdskraft har desværre også ramt KolleKolle og vi er kommet til den erkendelse at vi ikke kan levere den service og det produkt i den kvalitet I som gæster, med rette, forventer af KolleKolle.
Det er meget ekstremt hvad vi oplever i øjeblikket og har gjort det nu i en meget lang periode. Vi har trukket meget store veksler på vores dygtige og engagerede medarbejdere for at få det til at hænge sammen. Men det kan ikke fortsætte - vi må passe på vores gode medarbejdere.
Derfor har vi måtte træffe en meget svær beslutning om at stoppe for alt salg af selskaber indtil videre. Det er vi selvfølgelig frygtelig kede af og vi har forsøgt at finde forskellige løsninger for at afhjælpe denne situation - men der er desværre ikke andre muligheder som situationen er lige nu.
-
Seafood 2022 aflyses
Efter lange og svære overvejelser må vi desværre meddele at Seafood 2022 bliver aflyst. Der er flere forskellige årsager til aflysningen. Dels kræver det lang tids planlægning og vi er,
Læs mere…Seafood 2022 aflyses
Efter lange og svære overvejelser må vi desværre meddele at Seafood 2022 bliver aflyst.
Der er flere forskellige årsager til aflysningen. Dels kræver det lang tids planlægning og vi er, som mange andre i denne branche, ramt af manglende kvalificeret arbejdskraft. Vi vil gerne passe rigtig godt på de medarbejdere vi har, og ikke påføre dem yderligere arbejdsbelastning, som gennemførelse af Seafood vil medføre. Dertil kommer at vi pt. har udfordringer i forhold til levering af råvarer og det ser desværre ikke ud til at det bedres lige med det samme. Derfor kan vi ikke være sikre på at menuen ville holde i forhold til det der var planlagt.
Vi håber på alles forståelse og regner bestemt med at komme stærkt igen med både Seafood og Vildtaftner.
-
Ny hjemmeside og logo
Vi har brugt lukketiden til at lave hel ny hjemmeside og forny vores logo. Logoet er lavet med inspiration fra den istids-slugt der går fra KolleKolle og ned til Furesøen og med referencer til vores DNA, som har dybe rødder i dedikation, kvalitet og den omkringliggende natur..
Læs mere…Ny hjemmeside og logo
Dit naturlige mødested beskriver på fin vis hvem og hvad vi er.
Dit: fordi KolleKolle er til for dig og dine behov.
Naturlige: beskriver de naturlige omgivelser, der gør KolleKolle så speciel.
Mødested: Stedet, hvor folk mødes. Både når vi taler konferencer, kurser, bryllupper, teambuilding, Vildt- og Seafood-arrangementer og alle de fremtidige events, der ikke er tænkt på endnu.
Vi har allerede nu taget det nye logo i brug på meget af vores materiale - men vi har også tænkt bæredygtighed og derfor smider vi ikke bare ud - vi bruger selvfølgelig vores lagre op af bl.a. kuglepenne, nøglekort, blokke mm. inden vi bestiller nyt.
Kom forbi og se hvor fint vi har gjort huset klar til vi åbner - ring og book en rundvisning - vi sidder altid klar på telefonen
-
Passion for bær
Vores lokale samarbejdspartner Rokkedysse har en hel særlig passion for bær - og så er de næsten nabo til os. Vi har igennem årene forkælet vores gæsters smagsløg med disse helt fantastiske bær og glæder os hvert år til sæsonen starter.
Læs mere…Passion for bær
Vores lokale samarbejdspartner Rokkedysse har en hel særlig passion for bær - og så er de næsten nabo til os. Vi har igennem årene forkælet vores gæsters smagsløg med disse helt fantastiske bær og glæder os hvert år til sæsonen starter.
Hvis du ikke har besøgt deres Café endnu - så kan vi varmt anbefale at tage en tur forbi og forkæl dig selv og familien med disse dejlige bær. Smukke omgivelser, Cafe med bær lækkerier i alskens varianter og hyggeligt indrettet Cafe område.